
Hvad drømmer jeg om?
Jeg drømmer om at blive en del af et projekt eller et ambitiøst team med fokus på at skabe ekstraordinære resultater– i en kultur, hvor sunde værdier og balancen mellem performance og menneskeligheder en naturlig del af hverdagen.
Et sted med fleksible rammer, der giver plads til både mennesker og resultater. Ideelt set omkring 3 dage om ugen.
Jeg er ikke på jagt efter en stor lederstilling, men er meget åben for nye muligheder, fx: projektledelse, interim-opgaver, relationssalg og andre kunderelaterede roller.
Den værdi jeg skaber i organisationer
Udvikle ambassadørstrategier
Skabe events, der sælger på nye måder
Få adgang til min mangeårige vidensbase og stærke gennemslagskraft
Profil – Morten Toft
Jeg er snart klar til nye udfordringer efter mit seneste projektjob hos officelab i Aarhus, hvor jeg har bragt hele min værktøjskasse i spil:
min mangeårige livserfaring, min idérigdom, min evne til at åbne døre og skabe salg på nye og anderledes måder — og ikke mindst min passion for at samle mennesker om fælles mål og skabe bevægelse.
Uanset om jeg arbejder med virksomheder, organisationer eller andre projekter, er én ting helt central for mig: at involvere de vigtigste interessenter — og når det giver værdi, også at få unge mennesker aktivt med i processen.
Det skaber ikke blot bedre løsninger — det skaber medejerskab, medansvar og stærkere fællesskaber.
Erhvervsfremme
For mig handler erhvervsfremme ikke kun om vækst og strategier.
Det handler om at gøre en reel forskel i den by, det lokalsamfund og det område, man er en del af — både for virksomhederne og for samfundet i bredere forstand.
Arbejdet med unge
Jeg elsker at samarbejde på tværs af generationer – også med Z- og Y-generationen. Unge trives ofte i samarbejdet med mig, fordi jeg kan inspirere dem og tydeliggøre, at det i sidste ende handler om at løfte hinanden og skabe resultater sammen.
En central del af mit virke har været at arbejde med unge mennesker — både i Danmark og internationalt. Særligt i mødet med unge mennesker, som med deres nye vinkler og friske perspektiver kan løfte både idéer og resultater til nye højder.
Jeg har igen og igen set, hvordan unges perspektiver, mod og idéer kan løfte både virksomheder, byer og lokalsamfund, når de bliver inddraget på den rigtige måde.
Stifinder – del af fundamentet
En stor del af mit mindset og mine værktøjer til arbejdet med virksomheder og teams har jeg med mig fra Stifinder-uddannelsen (1996), samt inspiration fra min tid med coach Lasse Zäll.
Her lærte jeg blandt andet at lede gennem svære udfordringer, træde ud af komfortzonen, arbejde med proaktiv tænkning, planlægning og high-performance teambuilding — metoder, jeg siden har anvendt og givet videre i mit arbejde.
For mig er det dybt givende at bringe mangeårig livserfaring og en bred værktøjskasse i spil — ikke alene, men i samspil med andre i et team.
Min særlige hjertesag - Global Changemaker
At skabe reel forskel bl.a.:
100 % på pension, når jeg fylder 100 år
Det lyder måske som for sjov — men jeg mener det faktisk helt alvorligt.
For jeg vil blive ved med at have noget, jeg brænder for, på den ene eller anden måde, resten af mit liv.
Og jeg vil lade min viden, min erfaring og min livsvisdom blive en del af en levende formidling og overlevering — særligt til unge, men også til alle andre, der har lyst til at blive inspireret af de veje, jeg selv har gået bl.a gennem mine bøger.
Diverse anbefalinger
Christoffer Broberg Flintholm, Stifter og CEO, officelab og kirstinelund
“Morten har i vores samarbejde været en markant og værdifuld kraft – både i det strategiske og i det relationelle. Han bringer en kombination af erfaring, overblik og skarp analytisk sans, som gør ham i stand til at se muligheder, forbindelser og veje frem, som mange andre overser.
Morten arbejder kreativt, modigt og med en tydelig vilje til at skabe resultater. Han er ikke bange for at tænke alternativt eller udfordre etablerede mønstre, og han tager ansvar for at drive tingene fremad. Samtidig formår han at bygge stærke relationer og skabe tillid i sine processer, hvilket gør ham særligt effektiv i opgaver, hvor interessenthåndtering og partnerskaber spiller en central rolle.
Vi har oplevet Morten som en fighter med substans: én der både ser de lange linjer og er villig til at gå efter mulighederne, også når vejen ikke er givet på forhånd. Det gør ham til en stærk ressource i organisationer, der har brug for både strategi, fremdrift og relationel tyngde, Mortenarbejder rigtig god i samarbejde med et team hvor vi supplerer hinanden.
Vi giver derfor Morten vores klare og varme anbefaling.”
Jens Enevold Kristensen, Direktør, Business Randers:
"Jeg har kendt Morten i ca. 15 år. Jeg kender Morten som et nysgerrigt menneske, der konstant udfordrer den gængse tænkning, og jeg får altid noget nyt at tænke over, når jeg mødes med Morten. Har du brug for at blive udfordret og få ny inspiration, så tag fat i Morten."
Theresa Blegvad, CEO, IGNITING PEOPLE, PLANET & PROFIT:
Morten Toft giver de innovative hjerneceller et (k)ærligt spark
Jeg har kendt og oplevet Morten Toft gennem 20 år og kan varmt anbefale ham. Han er en farverig inspirator, der giver de innovative hjerneceller et (k)ærligt spark – med dybde og lethed, seriøsitet og humor.
Han skaber gode refleksioner ift. ens egne ambitioner som leder samt værktøjer til forandring / forankring af nye vaner og metoder til innovation, processer og coaching. Jeg ser også Morten som en skarp procesleder, der får sat skub i forandringsprocesser med stort fokus på co-creation. Morten leverer desuden nytænkning i teams og ledergrupper med god sparring og støtte i processen.
Ønsker man høj motivation, involvering og succes, kan jeg varmt anbefale Mortens innovationsrecept, som giver farverige piller til høj energi og ambitiøse mål på flaske. Nyd rejsen.
Karina Boldsen, Founder, ejer & CEO, AROS BOARD:
”Med Morten Toft på holdet, får I en dedikeret holdspiller, der altid har fokus på at udvikle og løfte, i den ramme der er givet. Uanset om den er stor eller lille, så arbejder Morten altid således, at niveauet er højere da han gik ,end da han kom. Hans syn på både arbejdsplads, fritid, familie, venner og verden er ukompliceret og inkluderende. Han møder verden med en skøn optimisme, godt humør og en evne til at få forskellige målgrupper til at se i samme retning og løse udfordringerne sammen”
Michael Flintholm, Direktør, Flintholm Global Holding ApS:
"Siden midt 80’erne har jeg kendt Morten Toft som en utrolig kreativ person, der altid overrasker med nye, innovative og spændende vinkler på de udfordringer, man møder. Morten er virkelig ambitiøs i alle sine gøremål.
Han sætter barren højt og opnår resultater ved aldrig at gå efter den laveste fællesnævner. Egenskaber der passer præcist til virksomheder, der er lige så ambitiøse som Morten."

.jpg?etag=%221d9c44-6962f7c2%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=406%2B541&quality=85)







Flere anbefalinger og information kan ses på www.mortentoft.com
Hvis det vækker din nysgerrighed, så lad os tage en uforpligtende snak.
Med venlig hilsen
Morten Toft
www.mortentoft.com
mt@mortentoft.com
Tlf. +45 22 71 99 48

